Hr. Toksvig

Roman. 78 sider. Borgens forlag. År: 2006

Lille roman om hr. Toksvig. Detaljerede beskrivelser af hovedpersonens talrige nederlag – nederlag i såvel intellektuel som fysisk henseende. Om at slå græs, om at forsøge at samle et skab, om at sortere sit bibliotek – sammenbruddet venter tålmodigt for enden af hvert kapitel. Romanen lægger op til en fortsættelse (eller en hel serie?), men dette synes at være fri fantasi fra forfatterens side. Omslaget er en reproduktion af fotografisk negativplade af glas købt af forfatterens kæreste på Christianias julemarked omkring år 2000. Først seks år senere fandt vi ud af det var hr. Toksvig (eller i det mindste en fjern slægtning til ham).


Bogen blev nomineret til Lars Bukdahls Bet-pris i 2007 i Weekendavisen.

Presseklip:


"Et helt arsenal af sætninger som ovenstående, der jo er lige til at smovse i. Hr. Toksvig er en ubetinget vellykket lille bog, til dato og helt ubetinget Kromanns bedste."
Tue Andersen Nexø, Information d. 28. september 2006


"Thomas Hvid Kromann har skrevet en lillebitte, fantastisk underholdende roman om ingenting og græs og fugle og muldvarpe og bøger. (...) Danske forbilleder er så afgjort Henrik Bjelke, i topografierne, og Per Højholt, i blindgyderne og Auricula. Som en jævnaldrende broder i ånden melder Harald Voetmann Christiansen sig; sammenlignet med forgrublede H., paranoide B. og groteske V. er Hvid Kromann, og hr. Toksvig med ham, imidlertid helt anderledes klovnagtigt uskyldig og på en paradoksal måde direkte, zen-direkte, i sit omstændelige attak. Hr. Toksvig er måske ikke en hyldest til hverdagen, men så til hverdagens med klare øjne og krøllet sind illuminerede, ikke-sublime sprækker."
Lars Bukdahl, Weekendavisen d. 27. oktober 2006


"Lesningen av Hr. Toksvig, som er Thomas Hvid Kromanns (1974) femte bokutgivelse, har vekslet mellom irritasjon og begeistring, stor i begge tilfeller, og ambivalensen skaper i seg selv en viss tillit. Uforutsigbar pendling mellom innbyrdes utelukkende ytterpunkter er som kjent et godt utgangspunkt for vedvarende interesse. (...) absolutt mesterlig i en lang refleksjon over hans udugelighet når han skal sette sammen et skap, for ikke å nevne tankene om hvordan et bibliotek skal ordnes; det er intelligent, vittig og språklig nyskapende. (...) Det er stor humor i beskrivelsene og Kromanns språkkunst. (...) bare plassmangel hindrer meg i å sitere alle setningene som har gjort meg begeistret. Kromann kan skrive vanvittig fine setninger, ingen tvil om det. Analysen av svarttrostens sang – som åpner kapitlet «Hr. Toksvig slår skår i fajancen» – er et eksempel på styrken i hans litterære teknikk. Der fins en nærmest Werner-Herzogsk vilje til å se fugleverdenen som uttrykk for naturens brutalitet, der andre kanskje ville ha sentimentalisert eller estetisert. Kapittelåpningens lange setningsperiode står som et eksempel på forfatterens evne til levere relevant analyse med humor (i likhet med en Højholt på sitt beste)."
Espen Stueland, Litlive d. 1. februar 2007

3_glas.jpg
 glaspladen (tryk på den)