Stævnemøder på Place Blanche

Kortprosa. 78 sider.
Borgens forlag. År: 2003

31 tekster om lidt af hvert. Om en sultekunstners endeligt. Om horror i Odsherred. Om at være på natbar i Moskva. Om akut smitsomme fedmeepidemier, om møntfødderne, der fik ben at gå på og myrer på elefantens ryg. Samt "P som i "pettingkrampe", hvor det danske sprog tilføjes en række nye P-ord, f.eks. paparazziblik, paradisforstoppelse, pligtonkel propagandhi og mange, mange flere.

"Stævnemøder på Place Blanche« er 31 jublende syre-overrumplende besynderlige tekster. Det er fortællinger, der holder op med at fortælle og bliver til opløst og grinende sprog, turistguider, der fortaber sig i ironiske bemærkninger og landsbyliv som TV-serie. Det er absurde begivenheder, som når der opstår en fedme-epidemi, der smitter ved kønslig omgang og via sekreter. Pludselig svulmer man op og dør - ligesom Hvid Kromanns tekster. Det vil ingen ende tage. Som Per Højholt har Thomas Hvid Kromann et ærinde eller rettere en metode. Hans plots, figurer og meningen som sådan forsvinder nemlig hele tiden, opløses i intet. Det er dét, der er meningen. Og undervejs er det hamrende morsomt og vildt opløftende. Man er ved at flække af grin som et andet fedme-epidemisk offer."
Ide Hejlskov, BT 18. september 2003